Booking af besøg
Vil du booke et foredrag, eller besøge vores moské?
Booking af besøg / foredrag
Månedlig rundvisning
Den første søndag i måneden kl. 11.30 vil der være gratis rundvisning i moskéen for private. Her vil du blive guidet rundt i moskéens forskellige rum, få en introduktion til Islam og få indblik i hvad det er moskéen bliver brugt til dagligt. Der vil ligeledes være tid til at få besvaret sine spørgsmål.
Det eneste du skal gøre for at deltage til disse rundvisninger, er at møde op. De gratis søndagsrundvisninger er af ca. 1 times varighed. Du er dog mere end velkommen til at blive der efterfølgende og evt. overvære middagsbønnen som ledes af imamen.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi moskéen inden for vores åbningstider på egen hånd, aftale på forhånd er ikke nødvendig. Bedelokalet ligger oppe på første sal i bygningen og der vil altid være nogen til stede, enten for at udføre de daglige bønner eller for at læse Koranen, man kan bare gå rundt i bedelokalet stille og roligt for at udforske lokalet.
Rundvisning for grupper
Søger du derimod en rundvisning i moskéen på vegne af en skoleklasse, offentlig institution, virksomhed, forening eller lignende, tilbyder vi ligeledes guidede rundvisninger med masser af mulighed for besvarelse af spørgsmål. Disse rundvisninger varer typisk 1-1½ time. Rundvisningerne kan ligeledes tilpasses hvis I søger noget helt bestemt.
Vi tilbyder kaffe og the efter rundvisningen.
Donationer modtages gerne for gruppe rundvisninger men er absolut IKKE et krav.
Donationer er med til at dække vores løbende udgifter da vi ikke får støtte fra andre steder. Det er vores egne medlemmers kontingenter og frivillige der driver vores menighed.
Vi er taknemmelig for jeres støtte.
- MobilePay: 200566 (Donation Helsingør Moské)
- Bank overførsel: 8401 – 0005442894 (Merkur Andelskasse)
- Donationsbevis kan udstedes til brug for jeres bogføring hvis nødvendigt.